Kirkeministeriet har fra Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling
modtaget trepartsmidler til en Efteruddannelsespulje, der udmøntes på
folkekirkens område for overenskomståret 2010.
Midlerne fra Efteruddannelsespuljen skal bruges til kompetenceudvikling for OAO
gruppens ansatte i folkekirken.
OAO gruppen er FAKK, Danmarks Kirketjenerforening, 3F, kontorpersonale (HK). og
provstisekretærer
Ansøgning kan kun ske elektronisk i perioden:
mandag den 31. maj 2010 til
mandag den 23. august 2010 kl. 15.00
Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til.
Når ansøgningen er indtastet får arbejdsgiveren automatisk tilsendt ansøgningen
med e-post. Ansøgningen skal godkendes af arbejdsgiver senest mandag, den 30.
august 2010 for at være gyldig. Er arbejdsgiver endnu ikke tilmeldt e-post,
sendes ansøgningen til arbejdsgiver fra stiftet. Stiftet skal senest mandag,
den 30. august 2010 modtage den godkendte ansøgning.
Bemærk,
når indtastningen afsluttes ved at trykke ”Godkend” sendes der automatisk en
e-post til den e-postadresse, man har oplyst under indtastningen. E-posten
indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages e-posten ikke efter kort tid, er der
risiko for at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor, at
gentage indtastningen.
Fordelingen af midler foretages af Kirkeministeriets i samarbejde med OAO
organisationerne. Ansøgerne vil modtage besked om tilsagn eller afslag senest
1. oktober 2010.
Læs/udskriv vejledning om krav og procedure for ansøgning